tirsdag den 30. juni 2015

Et glemt/gemt projekt...

Jeg har det med at falde i hak hvad angår kreative projekter - det er egentlig lidt dumt, for jeg dur ikke til gentagelser...hvornår mon jeg lærer det en dag... ;o).


Da jeg var blevet færdig med mit første store striktæppe gik jeg i gang med endnu et (som passede bedre i farverne i stuen). Jeg gik dog død i projektet...men NU godt 2 ½ år senere er det endelig færdigt

Kan man få for mange tæpper? ;o)

søndag den 28. juni 2015

Når superhelten tænker højt...

Den anden dag var mindstemand i det filosofiske hjørne - så pludselig lød det ude fra toilettet: "mor - hvorfor findes der piger". Det er åbenbart der man tænker bedst, i hvert fald er det der, eller lige før sengetid spørgsmålene oftest kommer til ham...

Jeg valgte den hurtige respons: "fordi, ellers havde du jo ikke haft en mor". Jacob: "bliver jeg så en "far", når jeg bliver stor?", mig: "ja, det kan man jo håbe på". Jacob: "jeg vil ikke være far, når jeg bliver stor - jeg vil være Wulverine!" ...så jo, der er en herhjemme der har klare (omend lidt urealistiske) fremtidsdrømme ;o)

Det overrasker mig ikke at superhelte fylder meget i tankerne, det gør de efterhånden også i tøjskabet. Vi kan ikke gå forbi en stofbutik med "superheltestof" uden at det kræver køb og tid ved symaskinen.

Både Jacob og Mads ejer nu også en bluse med "the flash"!




Det bedste ved den bluse er, at man er lynhurtig når man har den på - også til at blive færdig om morgenen. Elsker den logik, der følger med den alder Jacob har nu!

fredag den 26. juni 2015

Hakket tæppe

Som jeg tidligere har vist frem på Instagram, har jeg lavet et hakket tæppe.


Tæppet måler ca. 80-85 cm og 190-195 cm. Det er hakket i det blødeste engleuld (13 nøgler i alt).
Mener jeg slog omkr. 190-200 masker op. Hver farve-felt er 15 rækker.


Er sikker på at det bliver et hit til efteråret og har faktisk allerede været i brug flere gange - "hurra" for den danske "sommer" (eller mangel på samme ;o))

onsdag den 24. juni 2015

Heksemutter lod en tudse...

...var sangen Mads begyndte på da vi lavede Skt. Hans heks - imens gik jeg så og nynnede midsommervisen ;o).

Vores heks blev til på under en time! Min mor var nemlig kommet i tanke om, at vi manglede sådan en til bålet - og af frygt for selv at ende på bålet måtte jeg i sving ;o)


Heksen er lavet af rundstokke, avispapir, malertape, en gammel bluse, et stykke stof, karton til hat og garn til hår - Mads var stolt af resultatet...


...og afsted kom heksen. Inden da nåede vi også at lave en kost, af grene m.m. (som desværre ikke kan ses på billederne). Det var nemlig meget vigtigt at lillebror også havde haft en finger med (hurra for søskende konkurrence) ;o)


Værtindegaven blev til to Skt. Hans kager (efter denne opskrift bagt i top springforme), pyntet med chokoladestænger og hekse (på grillspyd). Skabelonen til heksen fandt jeg ved at google "silhuet heks" (billeder) - nemt, men effektfuldt ;o)

 
Håber også at du havde en god Skt. Hans?

tirsdag den 23. juni 2015

Skt. Hans

For mig har Skt. Hans altid været lig med start på skolernes sommerferie.

Den sammenkobling får mine drenge ikke - nu falder Skt. Hans aften jo før ferien rigtig begynder.
Men snart er det slut med 1. klasse for Mads' vedkomne (hvem er der sket med min lille dreng!?!).

En af hans lærer har været der særlig meget for Mads og os i år - derfor får hun også en ekstra ting i forbindelse med afslutning af dette skole år.

Jeg har lavet et penalhus til hende - selvom Mads altså HAR påpeget at hun har et - håber jeg at det falder i hendes smag


Penalhuset er syet efter Christinas DIY - dog med målene 18 x 26 cm

 Stofferne er købt ved misformake.co.uk og bettyp.dk


Mads glæder sig til at give hende gaven, men først skal vi fejre Skt. Hans med mine forældre i aften.
Pynten er der styr på:


søndag den 21. juni 2015

Gaver til piger

Som mor til to drenge er det altså noget af det jeg elsker at lave - gaver til piger.

Derfor får drengenes kusine og et hjemmesyet penalhus i dag



Mads er næsten lige så glad for at give hjemmelavede gaver som sin mor. Da han var med på stofkøb sidste gang MÅTTE vi købe frost-stof til bedsteveninden ("mor det elsker hun!"). Første gang hun var med hjemme derefter blev jeg så beordret til symaskinen efter Mads og hun havde "designet" blusen - Mon ikke han bliver en omsorgsfuld kæreste i dag - eller bliver han mon ved med at sætte moderen på opgaven? ;o)


Blusen er syet efter et alm. raglan mønster (jeg bruger Ottobre) - dog med to delt ærme, skåret som nedenfor - alletider måde at få brugt rester på:


fredag den 19. juni 2015

Patchwork - mini guide (DIY)

I fødselsdagsgave fik jeg en punch til sekskanter/hexagon. Det er altså et hit når man som jeg er blevet bidt af patchwork! 

Jeg bliver ofte spurgt hvordan man laver patchwork - derfor kommer der nu en mini DIY af hvordan jeg gør.

Først klipper jeg formene ud i karton - derefter stofstykkerne (lidt større end kartonstykkerne).


Dernæst lægger jeg kartonstykkerne på vrangsiden af stoffet. Jeg limer kanten af på min kartonmodel med en limstift (fra Søstrene Grene), så der er styr på stofstykkerne imens jeg skal sy dem sammen:


Jeg syr stofstykkerne sammen ved at sy helt ude i kanten.


Nogle gange prøver jeg forskellige oplægninger (her er kameratelefon et hit til at huske oplægninger) andre gange er det bare tilfældigt mønster.



Når jeg er tilfreds med størrelsen af mit patchwork (der er lidt vej igen på dette!) fjerner jeg kartonstykkerne og monterer mit patchwork til pude, hynde, penalhus eller hvad jeg nu ønsker at bruge mit patchwork til.

Er det et stort patchwork du har gang i, er det en god idé at fjerne kartonstykkerne løbende - ellers bliver det ubehageligt og stift at sidde med.

God fornøjelse - spørg endelig! ;o)

Ps. modeller til sekskanterne finder du nemt ved en Google søgning - fx her ved Hendes Verden: http://www.hendesverden.dk/handarbejde/patchwork1/Patchworkpuder-med-stjerne-og-sekskanter/

tirsdag den 16. juni 2015

Særlige gaver...

I weekenden gennemførte min mand sin første ½ ironman (endda under 5 timer!!) - det belønnede drengene (og jeg)  med to helt unikke og særlige slikskåle.


Skålene er lavet i porcelæn ler. Jeg har taget en kopi af drengenes tegninger, som jeg efterfølgende har ridset ned i leret. Da leret var læderhårdt har jeg malet i ridserne med kobolt oxid oprørt i vand.

Citaterne har jeg fundet via Pinterest. De er lavet med stempler og så ellers samme fremgangsmåde som ovenfor.

Begge skåle fik blank glasur efter forglødning, så de kan klare en tur i opvaskemaskinen.

Behøver jeg at skrive at faderen blev meget glad. Begge drenge var nærmest også ved at revne af stolthed, da de overrakte gaverne... ;o)

Jeg er også ret vild med dem, så mon ikke vi skal arbejde mere sammen når det er keramik sæson igen efter sommerferien ;o)

Imens manden pinte sig selv, var jeg alene til bryllup. En af gaverne var en patchwork pude:


På bagsiden havde jeg tilføjet en læder-detalje ved lynlåsen.


Sammen med puden fik brudeparret også et navneskilt med deres nye fælles navn og kaklen nedenfor (med omkvædet fra deres sang - Folkeklubbens Par nr. 7)


Gaven bestod derudover af en Lyngby vase og et gammelt facade bogstav (men deres fælles forbogstav - A).



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...