fredag den 27. maj 2016

Guldbryllup (DIY)

Mine svigerforældre havde Guldbryllup i starten af maj. Tilbage til jul gav jeg dem gavekort til bordpynt til deres guldbryllup, selvom det ramlede sammen med min mormors sygdom og død var det helt rart at have en "bunden" kreativ opgave midt i tankemylderet.

Min svigermor godkendte mit oplæg om en "let" og sommerlig bordpyntning. Forsamlingshuset, hvor festen skulle holdes, er nemlig udsmykket med gamle landskabsmalerier fra lokalområdet, så det ville være synd hvis borddækningen ville "komme op at slås" med udtrykket huset allerede har.

Heldigvis var de rigtig glade for resultatet, da det stod færdigt:


 
 
Bordene var dækket med ubleget bomuldslærred fra Stof og Stil (så nu har vi dug til de næste mange fester i familien :o)). Ovenpå havde jeg lagt en guldløber fra CChobby.
 
I vaser stod brudeslør - en enkel med stemningsfuld løsning.
 
 
Servietterne var købt ved Søstrene Grene og holdet som hjerter efter denne DIY.
 
Bordkort og pynt havde jeg lavet med min sommerfugle-punch i guldkarton fra Søstrene Grene
 


Ved hver plads lå et menu og sang hæfte, hvor jeg havde valgt at bruge det 50 år gamle bryllupsfoto.

Samme foto havde jeg fået lavet som sukkerbilleder til cupcak'ene (bagte gulerods cupcakes efter denne opskrift og chokolade cupcakes efter denne) - billederne bestilte jeg her (den lille størrelse, passer fint til normal størrelse cupcake)


Drengene (der også er hjemmelavede ;o)) var modsat borddækningen iklædt farver...
 
 
På vegne af drengene og deres fætre og kusiner havde vi lavet en sang, der blev leveret i et guld hus med æresport.
 
Huset, der før var i rå træ, havde jeg fået af Gitte, Lena og Libbie til sidste kreaweekend med slik indhold (der for længst har fået ben at gå på).
 
 
Jeg må indrømme, at jeg har det med at blive grebet af borddækning m.m. - synes det er hyggeligt, at planlægge selvom det som regel ender med at give mig lidt arbejdspres ;o).
 
Men når det bliver modtaget med så stor en glæde som det gjorde gør jeg det gerne igen.
 
Det er heller ikke første gang jeg har hjulpet svigerforældrene med borddækning - sidst var det svigerfars 80 års fødselsdag (se evt. her)


onsdag den 25. maj 2016

Skagen...

Er jeg den eneste der synes dagene flyver afsted? De sidst to weekender har vi tilbragt i Skagen - første weekend (Pinsen) med hele min familie til arbejdsweekend. Sidste weekend kun drengene og jeg. Et kig i kalenderen fremad viser også tæt pakkede weekender, så det var helt rart at kunne stikke af i weekenden.

Selvom vi har godt og vel to timers kørsel til sommerhuset elsker jeg (og drengene) at komme der. Når vi krydser Limfjorden kommer der et særligt lys og følelsen af ferie indfinder sig.

I Pinsen byggede min bror og mand en orangeri i haven - skønt med et sted at nyde de svingende danske sommerdage.

I weekenden blev det "pyntet" klar til sommer med en vimpel - og lidt papirklip





Glæder mig allerede til at nyde mange flere stunder på toppen - drengene elsker heldigvis også området



Første år vi lånte sommerhuset af mine forældre lavede jeg papirklip som "tak for lån" - det er altså hyggeligt at komme op til et gensyn med det ;o)




fredag den 13. maj 2016

Keramik...

Sommer er sigte er lig med afslutning til keramik. Det er altid spændende at se, hvad der gemmer sig når de sidste ovne åbnes.
 
Selvom jeg har måtte "pjække" fra tre gange denne sæson, er det da blevet til lidt ;o).
 
Bl.a. denne skål - den struktur den skålen har fået skal jeg helt sikkert lege videre med til efteråret. Jeg har allerede tilmeldt mig endnu en sæson, næste gang dog ved anden underviser.
 

Lidt vaser til de små buketter drengene indimellem får "høster" er også taget i brug.
 

...og en hænge vase har fundet sin plads i stuen:


Glæder mig allerede til at vende tilbage til keramik med fornyet energi til efteråret.

Rigtig god Pinse


torsdag den 12. maj 2016

God nat og sov godt mormor

Den 16 april fik jeg det sidste klem af min mormor. Lige efter midnat åndede hun ud for sidste gang - hun tabte kampen mod kræften og fik fred <3


Selvom det var ventet, at det skulle gå sådan, ramte det hårdt!

Siden januar har vi mere eller mindre stået "standby" til at rykke ud, hvis der var tider til stråler, samtaler m.m.. Siden februar har telefonen ikke været uden for rækkevide og aldrig på lydløs - først for at min mormor og morfar kunne ringe efter hjælp, sidst for at hospice kunne komme i kontakt med os på alle tider af døgnet.

Den 17. april ramte tomheden og trætheden! Pludselig var det tid til at mærke efter hvordan VI havde det. Sådan et kræftforløb tager flere kræfter end man mærker når det står på...

Heldigvis havde min mormor mulighed for at tilbringe den sidste tid (godt 14 dage) på hospice - jeg skriver heldigvis - fordi den tid var rigtig godt for både hende, min morfar og os andre.

Fra den dag hun kom derud gik vi fra at være plejende pårørende til "bare" at være pårørende...og drengene var trygge ved at besøge Olde og give hende krammere og holde i hånd igen - nu var olde igen (næsten) olde og ikke patient på et sygehus...

Fredag aften inden hun døde var min morfar og jeg derude, jeg havde medbragt guldkornssmåkager. Dem bagte min mormor nemlig altid når vi var på ferie i deres sommerhus som børn.


Jeg fik ros af min mormor for dem, da hun havde smagt dem - de var helt rigtige, som hun sagde inden hende og morfar begyndte at tale minder fra sommerhuset...

I dag betyder kagerne om noget endnu mere end før, det var nemlig det sidste hun fik at spise inden hun lukkede øjnene for altid.

Er sikker på at de vil blive bagt hyppigere i vores familie nu...

Min mormor vidste godt selv at hun ikke ville overleve kræften - derfor havde morfar og hende også snakket bisættelse. Min mormor havde et stort ønske om at deltagere i bisættelsen skulle påtænkte børnecancerfonden i stedet for en bårebuket. Det ønske havde rigtig mange heldigvis valgt at efterkomme.


Helt i hendes ånd fik vi kisten pyntet med gammelrosa-farvede blomster og med grene fra den flotte store magnolia mine bedsteforældre fik i en bryllupsgave tilbage i 60'erne - og som netop nu er sprunget ud og står som smuk hilsen fra min mormor til alle os der savner hende...



Indtil det lykkes os at få aflægger fra den store magnolia med succes, må vi nøjes med den papirudgave jeg klippede efter bisættelsen...


"Sometimes memories sneak out of my eyes and roll down my cheeks"

Sov godt kære mormor vi ses...


fredag den 15. april 2016

60 år

I mandags fyldte min far 60 år - grundet min mormor, blev de oprindelig planer ændret, så det blev fejret det med eftermiddagskaffe og aftensmad hjemme ved dem (efter mine forældre og morfar havde været på hospice til frokost).

Min kære far må have været sød, vejret var jo helt fantastisk! Det kom selvfølgelig ikke bag på ældste barnebarnet (Mads) - "selvfølgelig er det godt vejr når morfar bliver 50(?) - han er jo sød". Han er i hvert fald smart at overbevis sit barnebarn om at han bliver 50 år fremfor 60 år :-)

Vejret omkring Silkeborg var skønt (modsat det triste regnvejr, der har præget de seneste dage)...




Vi gav (sammen med min mormor og morfar, min bror+familie) nye havemøbler til sommerhuset, som han fik leveret i sommerhuset i fredags.

Drengene og deres niece kunne dog ikke rigtig acceptere at de skulle til fødselsdag uden en gave, så lørdag blev der produceret hindbærsnitter formet som hjerter og motorcykler.



Jeg havde lavet en flagkage til ham (lavet efter denne opskrift, blot pyntet med jordbær, jeg havde glaseret med ribsgele for at lave flaget tydeligere) - det er ikke sidste gang den løsning bliver valgt! ;o)

Min far fik også en ranke af mig.


Citatet i ranken er "Live The Story You Want To Tell" - det synes jeg nemlig passe ret godt til min far ligesom blomsten (mælkebøtte) i sig selv symboliserer hvor sej en far har jeg har... ;o)

fredag den 8. april 2016

Ny niece

I tirsdags fik jeg en ny sød niece og som sin (nu meget) store storesøster, skal hun selvfølgelig have faster-Pia-tøj.

Derfor bestod barselsgaven bl.a. af dette sæt:

Body syet efter Ottobre-mønster, bukser efter dette gratis mønster og baby sko efter dette gratis mønster.

Efter samme mønstre syede jeg også dette sæt til hende:


Som jeg før har skrevet elsker jeg at lave barselsgaver - og jeg må have set ret tilfreds ud da jeg sad og syede, for manden spurgte om jeg sad og drømte om en lille ny. Da jeg for sjovt henvendte mig til drengene og spurgte om det ikke kunne være hyggeligt med en lillebror og eller -søster var Mads' svar: "jeg vil hellere have en hund" - og strakt kom det fra Jacob "nej, en kat"...så nej, vi skal ikke have flere børn - og har allerede børn, der er som hund og kat, så det behøver vi heller ikke ;o)


onsdag den 6. april 2016

Når livet tager en drejning...

I øjeblikket kæmper min mormor en ulig kamp mod kræft. Jeg håber pengene fra Kræftens bekæmpelses landsindsamling i weekenden kan føre os tættere på en kur mod sygdommen!

Jeg synes den sygdom har haft lidt for stor indflydelse på vores familie den seneste tid.

For to år siden var det min svigerinde (der på det tidspunkt lige var fyldt 30), som blev ramt, men heldigvis er erklæret rask i dag...

Min farbror tabte efter flere års sygdom kampen til kræft tidligere på året.

Min mormor blev ramt i oktober og efter en hurtig operation tegnede fremtiden lys. Desværre opdagede hun kort før jul nogle knuder og vi fik dommen derefter. Det havde spredt sig og der er ingen mulighed for helbredelse. Herefter er det gået stærkt og sidste tirsdags blev hun overflyttet fra sygehus til hospice.

Sådan en sygdom rammer ikke kun den syge, men i den grad også familien. Jeg har ikke delt så meget hverken her eller på min Instagramprofil (@piaskytte). Bloggen og Instragram har i stedet været mit frirum og tilflugtssted før sengetid, når tankerne skulle sættes i bero...og så har jeg haft brug for at forstå hvad der sker/er sket og dele tanker med de nærmeste.

Men i øjeblikket fylder det bare så meget, at det ikke er til at komme udenom. De fleste krea-projekter er tiltænkt min mormor (bl.a. disse her og her) og min tid går med at tilbringe tid med min mormor og derudover forsøge at lade hverdagen gå sin vante gang for drengene.

Jeg er lykkelig for at have det kreative i min hverdag, ikke mindst når jeg opdager at lige præcis den side, skaber stor glæde ved min mormor. Det med at huske hvem blomsterne i værelset er fra eller hvem der har været på besøg er svært at huske (pga. kræften og bivirkninger fra strålebehandling)...

Til gengæld husker hun tydeligt, hvad med min niece (3 år) har tegnet til hende (på det meget abstrakte billede) eller hvor drengene har lavet malerierne til hende (dem vi lavede i påsken her).


Det varmer at se hvor stor glæde personlige gaver giver hende.

Derfor påbegyndte jeg også en patchwork pude til hende i Påsken. I søndags var den færdig og hun fik den da jeg besøgte hende om eftermiddagen. Hun blev rigtig glad og så straks min tanke bag puden - nemlig at det er hendes yndlingsfarve (rosa) og min (blå) sat sammen. Pludselig kom det også fra hende "har du ikke lavet en pude til mig før også?", "jo, mormor - jeg lavede en til sommerhuset", "det mente jeg nok, Pia".

Jeg nyder at kunne glæde hende, når der nu ikke længere er andet vi kan gøre for hende...



Som følge af strålebehandling mistede mormor også håret - derfor syede jeg en turban til hende efter Sine Smeds vejledning lige her. Det blev hun rigtig glad for og den bliver foretrukket frem for den købte og parykken. Den klæder hende også meget bedre end den klæder mig ;o)


Det er en rigtig svær tid for os alle - min mormor har altid været der for os og ikke mindst min morfar. Hun betyder meget for os alle - heldigvis også for hendes veninder og venner - det glæder mig at se at der er næste er "kø" for at besøge hende (på Hospice). Heldigvis nyder drengene også at besøge hende sammen med mig...


Min mormor har gjort meget for mig - ikke mindst givet mig nogle gode værdier med i rygsækken. Nu forsøger jeg at betale bare lidt tilbage og få al den tid, kram og snakke det er muligt i hendes selskab...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...