tirsdag den 1. marts 2016

Forårstegn...

Jeg er SÅ klar til forår og holder fast i selv de helt små tegn. Jeg siger gerne "på gensyn" til vinteren snarest. I dag siger kalenderen forår - desværre er vejrguderne ikke helt enige.

Det bedste ved denne tid er de lyse timer der langsomt bliver til flere og de små spirer i havejorden, drenge der kommer trætte hjem med røde kinder og bål-lugt...det er forår!

Min mormor havde stadig efterårsbladene (hun arvede nogle herfra) da jeg besøgte hende i starten af februar - det virkede forkert, så lidt forårspynt blev lavet til hende


Det bragte heldigvis lykke og har allerede skubbet efterårsbladene væk :o)

Efter leg i haven i søndags blev der tid til lidt ler-leg. Egentlig startede det med, at jeg selv lige ville arbejde lidt videre på en skål jeg gik i gang med sidste onsdag - men pludselig havde jeg selskab af to drenge.

De selvsamme drenge havde ellers lige plaget sig til tid med iPaden - elsker at de stadig kan finde det kreative mere spændende - nyder når de gider at lege med mig på min måde :o)


Det er så hyggeligt at sidde med dem (selvom det er begrænset hvor effektiv jeg selv er, når de er i gang), deres munde står sjældent stille imens. Fantasien får frit spil. Sidst lavede de slikskåle og figurer. Denne gang skulle det så være krus - ikke almindelige krus - nej det skulle være vikingekrus!

Nu håber jeg bare, at krusene kan holde vand - når de er færdige. Jacobs skal være rødt og Mads' blå...håber de overlever brænding så oplevelsen bliver ligeså godt som sidst, hvor stoltheden lyste ud af dem da de så det færdige resultat...

6 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at se jer alle være så kreative og få lavet så flotte ting :-)
    I ønskes en skøn første forårsdag selv om den er lidt kølig.

    SvarSlet
  2. Det ser virkelig hyggeligt ud - og dejligt at dine drenge gider at være med. Længe leve den kreative leg.
    Kh
    Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nyder når vi kan samles om det ;o)

      Slet
  3. Fine ting I får lavet :) Hvor henne laver I det? Det må mine piger og jeg da også prøve :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg går på en aftenskolehold og har så bare købt lidt ler med hjem som vi har kunnet lege med ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...