mandag den 29. september 2014

Sødt sukkerfrit

I forrige uge havde jeg for første gang hjemmebagt kage med på mit nye job. Mine kollegaer havde nemlig indvilget i at være testpersoner på lidt af den pakke produkter fra ISIS Danmark jeg havde modtaget med posten.

De blev udsat for isis' Pistaciekage-mix med sukkerfri glasur-mix (Perfekt florsød).



Kagen så fin ud og konsistensen virkede lækker og svampet på den rigtige måde, men desværre var den ikke den største succes hvad angik smag. Pistacien var lidt for syntetisk. Selve smage´n af florsød var ok, men konsistensen på denne var speciel - da den nærmest bliver opløst automatisk så snart den kommer i munden.


Heldigvis gik det bedre med testen af kakaoen - drengene var ret vilde med at få kakao til morgenmad i weekenden :o).





mandag den 22. september 2014

Give Away - photowall.dk

Kunne du lide det nye tapet på Jacobs værelse, skal du læse videre!

Jeg har nemlig fået lov at udlodde en photowall magen til - selve stykket er 150 cm. højt og 250 cm bredt (men kan forkortes, som vi endte med at gøre - hvordan hele stykket ser du kan du se nederst).

Det eneste du skal gøre er at skrive hvad det design jeg har valgt (og som I kan vinde) hedder? 


For sjovt kunne jeg også godt tænke mig at høre hvilket af de andre design der er din favorit, hvis du har en?

Hjælp, kan med fordel hentes lige her: 



Jeg trækker en vinder fredag den 10. oktober 2014 (du kan deltage frem til kl. 20)

lørdag den 20. september 2014

klip klip klip...

I onsdags havde jeg besøg af Gitte. Vi har længe snakket om at skulle have en krea-eftermiddag med saks, karton og lim - det fik vi endelig gjort alvor af i onsdags ;o).

Jeg fik lavet lidt efterårspynt, da sommerranken vist snart skal udskiftes!

Først blev det til en ranke med ude-aktiviteter:


...og bagefter en skov-inspireret ranke


Da jeg alligevel havde gang i symaskinen fik jeg også syet noget Halloween-pynt, som jeg klippede/limede til forrige gang i kreaklubben, sammen (du kan se hvordan en del af motiverne er lavet lige her).


Er du også ved at komme i efterårstemning?

God weekend!

onsdag den 17. september 2014

Så blev Jacobs værelse færdigt...

...sådan næsten da, de sidste småting mangler, så som ophængning af sengebord/skab og natlampe, men mon ikke det kommer en dag? ;o)

Det sidste vi har tilføjet værelset, er det fine fabel tapet designet af Ingela P. Arrhenius for www.photowall.dk (som jeg skrev om her)



Vi endte som med at lave tapet pladen lidt mindre end først planlagt - men det betød at jeg kunne bruge lidt af afklippet som illustrationer i modsatte ende af værelset...


Synes det giver en rigtig god effekt.

Alt i alt er både mor og søn godt tilfredse med resultatet :o).

Selvom manden rystede på hovedet, da jeg var "kommet til" at købe nogle gamle omklædningsskabe på den blå avis, har han efterfølgende måtte indrømme at de var helt rigtige til værelset. Vi endte med at lave hylder af træ, der hviler på små vinkelbeslag sat fast med silikone.


Indimellem fungerer siden af og lågerne på skabene som opslagstavle (med magneter) - efter Jacob har fået skrivebord på værelset er der nemlig kommet godt gang i produktionen af tegninger ;o) 


Den væghængte reol (hvor ophæng er fra Harald Nyborg og selve hylder fra Jem & Fix) fungerer så fint. Jacob nyder at have overblikket over al hans legetøj - og da vi har valgt at hænge den på samme væg som døren er kigget fra køkken alrum ind på værelset stadig forholdsvis roligt for øjet



For ja, i min verden skal et børneværelse være et værelse med plads til leg og børnenes univers. Det er Jacobs - dog har lidt af baby-værelset fået lov at forblive på storedrenge værelset, bl.a. de søde dyr (som tidl. har være anvendt som skyldeskive!?! i et tivoli)


Duplokassen i hjørnet er også stadig at finde på værelset


- dens levedage er dog ved at være talte - det er som om storebrors Lego bliver mere og mere interessant


Over sengen hænger et gammel vej-skilt købt ved Butik Artefakt (via Instagram)


...og under det en lemonadekasse (reproduceret i gammel stil) som sættekasse med plads til biler og klodser, så man har favoritterne tæt på



Jacob bruger så meget tid på værelset nu! Er vi itvivl om hvor han er henne, er han næsten altid at finde sådan


Kan må få en bedre accept?

Ps. er du også vild med Jacobs nye tabetvæg, er det nok en god idé at kigge forbi bloggen igen på mandag ;o)




mandag den 15. september 2014

Wroom Wroom - en bilglad dreng - nu fire år gammel!

I dag er det fire år siden vores familie blev større og jeg gjorde mig berettet til mit blognavn.
Tænk at min lille dreng slet ikke er så lille mere!?!

Det sidste baby'ede over ham er forlængst væk! Han er en meget selvstændig dreng med masser af selvtillid. Lige siden han var spæd har han været en langsom vågner - det værste vi kunne gøre var at vække ham eller tage ham op inden han "kaldte". Den linie har forsat lige indtil nu, men storebror mente at når det er fødselsdag skal vi da synge for ham præcis som vi plejer at gøre når det er den store der fylder år.

Det gjorde vi så i morges - eller det vil sige FORSØGTE(!) - vi nåede lige at synge første linie inden et STOOOOOP!!! kom fra sengen. Storebror prøvede efterfølgende med "Jacob, det er din fødselsdag, der er gaver ude på bordet!" - det blev fulgt op af endnu et "STOOOOP", hvorefter vi skyndte os at forlade værelset og gå igang med morgenmaden. Heldigvis valgte fødselaren at gøre os selskab senere... ;o)

Måske han led af tømmermænd efter festen for børnehavevennerne. Kl. 12 blev køkkenalrummet nemlig invaderet af 14 3-4 årige venner fra børnehaven. Inden da var rummet forvandlet til en mekka for McQueen fans (moderen lod sig vist rive med alligevel).


Bordet var dækket med et sort stykke stof pyntet med strimler af hvide brevetiketter (så de udgjorde en vej). Jeg havde syet en løber af skakternet stof fra fjølner. Oven på den var pyntet med kejler fundet i Tigerbutikken og nogle af fødselarens "Cars"-biler. Over bordet hang papirklip jeg havde lavet til lejligheden blandet med hjemmelavede flagranker


Derudover var de traditionelle papirtallerkener i dagens anledning skiftet ud med "biler" fra købt her.



Bilerne var fyldt op med hjemmelavet ketchup (opskrift fundet her), Nuggets (opskrift herfra), gnavegrønt og pasta - et menu der var populær - og nem at lave ;o)


At drikke til fik de vand - og når da det var McQueen-vand var der ikke en eneste efterspørgsel på saft, juice eller sodavand. Etiketterne til flaskerne fandt jeg her. Sådanne etiketter er altså altid et hit (lavede selv nogle til Mads' Super Mario fødselsdagen og Jake og Piraterne fødselsdag) - og når de endda findes direkte til at printe er det jo lige til ;o)



Sugerør havde jeg i skabet købt med hjem fra grænsekioskens tilbudkurv engang i foråret - de fungerede til at starte med som "blomster" på bordet


Navneranken jeg tidligere har vist pyntede over døren til stuen


Da gæsterne kom spillede musikken fra Cars i højtalerne (det fandt vi på Wimp) - det spillede faktisk hele festen, men med 14 børn hvorad 10 var drenge hørte vi ikke meget til det ;o)


Den sidste halve time af festen havde vi indbudt forældre til kaffe og kage - selvfølgelig også med biltema


Bil chokolade fra Søstrene Grene, Trafiklys-kager "Den der du ved nok"-kage med chokoladeknapper i rød, gul og grøn, derudover gulerods muffins pyntet med lyserød glasur, bilkrymmel og billeder af karakterne fra filmen (fundet her og blot klippet ud og limet omkring en tandstik, nemmere bliver det ikke ;o))

Festen inkluderede også en skattejagt - eller det vil sige "Sjantens Rekrut-lejer" med forskellige opgaver - men den får I som indlæg for sig når jeg har fået skrevet posterne/opgaverne ind, så den er nem at kopiere.


Behøver jeg at sige at det var en glad dreng (som i øvrigt havde været iklædt McQueen t-shirten jeg tidligere har vist her) og nogle trætte forældre der gik i seng i går aftes? ;o)

Bil-temaet kørte ;o) videre til børnehaven i morges, hvor fødselaren delte småkager af rugbrød (ristet i ovn og udstukket med biludstikker fra Tigerbutikken). En hurtig, men populær løsning når der er sukkerfri fødselsdags politik i børnehaven ;o)



Jacob drømmer allerede om næste fødselsdag - moderen glæder sig over at vi lige har knap tre måneder at lade op til det bliver Mads' tur ;o)

torsdag den 11. september 2014

Tema-fødselsdag til en McQueen fan

I weekenden skal børnehave-vennerne endelig på besøg. Tror Jacob har snakkede om hans McQueen-fødselsdag i et halvt år nu.

Han har modsat sin storebror holdt fast i samme tema, havde jeg bare vidst det, var der jo ingen grund til at være bagud nu :o).

Indbydelserne er lavet og sendt - selvfølgelig med yndlingsfarven (lyserød!?!) som baggrund.


Derudover har jeg printet og klargjort "flaske etiketter" til vandflaskerne (etiketterne er fundet gratis lige her).

Startflag-stoffet er købt ved Fjølner og lidt af det er allerede brugt til navneranke, der er skal udgøre en del af pynten.

...men begynder allerede at fornemme at jeg igen har overvurderet hvad jeg kan nå - det er måske meget godt. Tænker at vi skulle have boet i USA for ikke at skræmme de andre forældre hvis jeg havde nået det jeg gerne ville...men kan altså ikke gøre for, at jeg elsker at lave dekoration og planlægge børnefødselsdag - jeg håber jeg når et par projekter til inden weekenden ;o)

Heldigvis er der styr på fødselsdagsdrengens beklædning (eller i hvert fald overdelen), da jeg jo tidligere har forsøgt mig med et cars sæt.

Hvordan har du det med børnefødselsdage - er det bare noget, der skal overståes (eller glemmes) eller nyder du også som jeg næsten forberedelserne mere end selve festen?

tirsdag den 9. september 2014

Når kompromis er ender med at gøre begge parter lykkelige...

Kigger du indimellem forbi bloggen vil du vide at mindstemand elsker lyserød, så da vi gik i gang med at lave nyt værelse da junosengen blev pensioneret var et af hans ønsker en lyserød væg.

Umiddelbart tænker jeg at en lyserød væg på en drengs værelse vil ende med en ret kort levetid - i hvert fald er det nok ikke et hit når man begynder i skole.

Derfor kom det som sendt fra himlen, da jeg erfarede af Photowall.dk lancerer en tapetserie i samarbejde med Ingela P. Arrhenius i disse dage - for nu var løsningen jo lige her:


Ingela P. Arrhenius' grafik er jo som skabt til Jacobs nye teaktræsseng - og sørme om ikke også hun har formået af få lyserød til af være kønsneutral.

Behøver jeg at skrive at både mor og søn er begejstret for den prøve vi har fået lov at teste?

Faktisk var det svært at vælge imellem alle de skønne design (som du kan se her), som bl.a. også omfatter disse










- og når man så klikker ind på børnetapeter generelt gør det ikke valgte nemmere.

Nu glæder jeg mig bare til at komme igang med tapetklister og få gjort noget ved denne væg:



...to be continued :o)

søndag den 7. september 2014

Fødselsdag forude...

Om godt en uge bliver mindstemand 4 år(!?!). Jeg har længe tænkt over hvilken tradition, der skulle afløse det fødselsdagstog der har stået på bordet de sidste mange år - det er lidt som om begge drenge er vokset fra klodser, som toget mest af alt mindede om (og så er det også begyndt at falde fra hinanden).

På formland fik jeg svaret. Jeg var så heldig at komme forbi Friisenborgs stand. Måske du ikke lige har hørt om Friisenborg før, men mon ikke du kender et af de produkter der startede det hele - nemlig de fine (barsels) storke i træ, eller måske barnets ellers barnebarnets bog?

Ved Friisenborgs stand pyntede de fineste fødselsdagstog, som nok mere er fødselsdagspynt frem for et tog, idet hver vogn er en lille dekoration i sig selv.

To af dem findes allerede i butikkerne nu - et fødselsdagstog med garder både i pige- og i drengeudgave:


Dekorationerne eller vognene er forbundet af en lille aftagelig kæde - som kan udbygges med endnu en vogn/dekoration når fødselsdagsbarnet fylder 10 år - nemlig en sød løve:


Jacob var med til at pakke det fine tog ud - og har siden omtalt det som "mit tog". Han mente at vi bare lige for en god ordens skyld skulle tjekke om nu også "toget" virkede inden selve dagen ;o)


Det gjorde det heldigvis - og endelig er jeg fri for at tilpasse med sølvpapir/alufolio for at få lysene til at stå selv ;o)



Jeg kan godt forstå at han er stolt af "sit" nye fødselsdagstog - men indtil fødselsdagen har jeg fået lov at bruge det som pynt:



Uden kæden synes jeg faktisk godt det kan pynte på hylden imellem fødselsdagene - det vil da næsten være synd at gemme det væk.

Er vild med det håndværk, der ligger bag dekorationerne og den kvalitet hele sættet udstråler. Havde det eksisteret da Mads blev døbt havde det helt sikkert været en af favorit barnedåbs gaverne eller ønskerne.

Jeg glæder mig allerede til december, hvor toget med hundeslæden og H.C. Andersen skulle være i handlen.

Særligt H.C. Andersen toget synes jeg emmer af minder og ville fint kunne pynte til voksen-fødselsdage også - mon også Friisenborg har tænkt det? I hvert fald er det født med plads til to tal.




Jeg kendte ikke Pernille fra Friisenborg inden mit besøg på Formland, men hun var sød at hjælpe mig med mere information om togene og hvordan jeg kunne få fat i dem, da jeg hjemvendt ikke kunne glemme dem - derfor deler jeg nu min begejstring for de fine tog med jer :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...