onsdag den 30. maj 2012

Give Away præmie

Første Give Away-præmie er nu klar og afsendt - håber den bliver godt modtaget.

Ønsket fra Dorthe var en bude med blå-blomstret retro stof.

Det blomstrede stof er tidligere købt af Ulla og monteret på kraftig turkis hør - synes det giver en rigtig sommerstemning (nu den igen er forsvundet udenfor).

Jeg havde valgt en lidt bredere pude, når nu der er håndaftryk fra begge Dorthes guldklumper...


Andet sidste nat i huset venter forude - den næste 1½ måned skal vi bo i flytte kasser :os.

Det bliver spændende at se hvordan drengene (og os andre) kommer til at takle det . Det bliver 1½ måned uden fast internetforbindelse og tv (det er nu mest Mads, der kommer til at lide under det, han er efterhånden den eneste der ser tv herhjemme), så forhåbentlig giver det masser af kreatid ;o).

Symaskinen er der i hvert fald blevet plads til (den er pakket ned og flyttet) - glæder mig til at få den frem igen, så anden Give Away-præmie også snart kan lande hos Vera (broderiet er så godt som færdigt og mangler kun montering).

I dag har manden og jeg vi fået pakket (endnu flere!) flyttekasser og vi har været ude at indhente tilbud på hårde hvidevare - tror det bliver SÅ godt når vi er i mål.

Indtil da kommer vi dog til at leve lidt af en campingliv hvad angår mad - så har du nogle nemme og børnevenlige retter, der ikke kræver andet end en miniovn og to kogeplader hører jeg MEGET gerne herom! :o)

Rigtig god aften - og håndboldkamp - hvis du er til det ;o)

mandag den 28. maj 2012

Kontraster...

Den danske (for)sommer har ry for at være noget skiftende - og der er noget om snakken!

I Kr.himmelfarts ferien var vi i Hvide Sande - da vi tog hjem søndag var det med to drenge i henholdsvis boxershorts og ble.



Fredag/lørdag var selvsamme drenge i termobusker og vinterjakke da vi legede ude - og bålet blev tændt for at varmens skyld og for at lave popcorn.

Popcorn-nettet er købt i SuperBrugsen - et stor hit - perfekt til drengene manglende tålmodighed (snobrød)

søndag den 27. maj 2012

Sættekasse huse

Det går rigtig godt med at få afsluttet projekter (og noget langsommere med at få pakket huset ned).

Mads skal til fødselsdag ved en af pigerne fra børnehaven i dag. Gaven til hende bliver et sættekasse hus (det til højre). Det andet er til en lille dreng...

Begge husene har ligget klar til papir i et par måneder - lidt synd når det nu ikke tager særlig lang tid at klippe til og lime fast :o)


Ellers nyder jeg udsigten til mit højbed/staudebed - hvor er det dejligt med farver i haven igen!


Rigtig god søndag...

lørdag den 26. maj 2012

Endnu et tæppe, der har været længe undervejs...

En måned er gået siden dette indlæg, men nu er barnevognstæppet færdigt!

Endte med at vælge turkis bagside - og synes det virker ret godt.

Derudover har jeg syet et par hæklede blomster på for lige at give tæppet lidt ekstra :o)

Billedet er redigeret via picmonkey.com, hvor det nu er muligt også at lave collager - dejligt - og stadig ganske gratis uden at skulle oprette en profil...

Rigtig god lørdag!

fredag den 25. maj 2012

I never finish anyth

ing...

Sådan er det i hvert fald ofte med mine kreaprojekter.

Enten mangler der lige trykknapper, oplæg eller som her, bagside på tæppe.


Jeg har det med at blive grebet af et nyt projekt/en ny idé inden jeg er 100% færdig med den forgående. Det er for dumt - men må nok desværre bare indrømme at jeg ikke er en afslutter (men
jeg arbejder på at blive bedre til det!3).

Da vi nu står over for at skulle pakke krearum/kontor ned/væk, kommer flere at projekterne frem - og det er en god anledning til at få dem gjort færdig (ups - så skete det igen, projektet denne gang var jo at pakke krearummet ned!!!).


Tæppet har fået fleece som bagside, så det også kan bruges til andet end sengetæppe

Når jeg ser det færdige resultat kan jeg godt være lidt ærgerlig over at det skulle ligge urørt i 14 dage...


Rigtig god pinse.

Vi får desværre ikke så meget tid til at nyde det skønne sommervejr (men mindre jeg finder på overspringshandlinger, der er udenfor næste gang), da der er dømt arbejdsweekend/nedpakning.

torsdag den 24. maj 2012

Jeg må ha ' været sød...

...siden mine drenge (store som små) har givet mig en dejlig gave:



...og vejret er i top:


...og mine forældre kiggede forbi til frokost med blomster fra haven og en gave:






Så er det bestemt ingen sag at blive et år ældre!

Har fri i dag, dog ikke rigtig fri, da jeg så småt er gået igang med at pakke huset ned.

Om lidt kommer håndværkerne for at snakke om vores "nye" køkken.

Derefter skal drengene hentes og i bad - har lovet det bliver udenfor som sidst - et stort hit!


Til aften kommer min bror og hans kæreste for at spise med og putte drengene, så dagen kan rundes af med lidt kærestetid og god mad ;o)

Rigtig fødselsdag må vi fejre senere...

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 22. maj 2012

Mads' "nye" værelse

Må deværre sande at vi ikke når i mål med Mads' værelse inden vi i uge 23 på begynder den store om- og tilbygning herhjemme - derfor får I lige et kig på det vi rent faktisk har nået.

Billederne er primært taget med telefonen, men når vi er helt færdige kommer der billedspam af god kvalitet - indtil da må I nøjes med billedspam af tvivlsom kvalitet. ;o)








Den høje seng er det primære i værelset - og selvom den er stor og fylder den ene væg i værelset har den givet mere plads.

Malm-komoderne fra IKEA danner bund og give rigtig god opbevaringsplads. Den ene indeholder legetøj den anden tøj.

Det er planen at rummet under sengen skal laves til hyggekrog.

Inspiration til sengen er hentet via Pinterest (primært denne), men da mine og mandens håndværksmæssige evner er beskedne fik IKEA lov til at gøre noget af arbejdet.

Wallsticker på sengen er også med inspiration fra Pinterest (lige her).

Vimplen over sengen er syet af landkort fra Tiger.

ABC-plakaten har jeg selv lavet.

Opslagstavlen er en blød masonitplad med runde hjørner beklædt med turkis stof  på stoffet er der broderet "Her udstiller Mads" med orange garn.

Det store fine Danmarkskort (Mads mener det er et skattekort) har jeg købt af søde Libbie, da jeg fik fornøjelsen af at hilse på hende første gang for snart et år siden.

Uglebilledet i vinduet er fra en pakke fra en pakkeleg fra en anden sød blogger

Værelset fungere rigtig godt - og der bliver i den grad leget igennem derinde!

Jeg glæder mig til at kunne vise detalje billleder og det helt færdige værelse måske til efteråret :o)

søndag den 20. maj 2012

Sommerhus og indkøb...

Snart slutter en dejlig weekend/miniferie hvor vi har tilbragt det meste af tiden ved Vesterhavet.

Vi startede ud med udeleg i termobukser og sluttede af med to drenge i undertøj og masser af solcreme.

Det er altså en af de weekender - der godt måtte have været længere!

Vi kom ud til mine forældres sommerhus torsdag eftermiddag og fredag var jeg jo på tur om formiddagen - her er udbyttet:

Jeg kunne altså ikke begrænse mig - da jeg længe har sukket efter de fine IRA dåser med Anita Wangels illustrationer. Er sikker på at de vil klæde vores "nye" køkken og køkken alrum ;o)

Inden min tur nød vi en morgen med gooood tid

og drengene lavede morgengymnastik:


Og Jacob fik afprøvet de bukser jeg lavede i starten af måneden, men som den gang var for store - den dreng vokser med raketfart(!!!) - for nu passer de perfekt:


Fra fredag eftermiddag til i søndag har vi haft gæster i sommerhuset, så den har stået på sommerhushygge for både store og små:


Foruden søde Ida har vi nemlig også haft besøg af hendes lillebror, mor og far.

...efter sådan en miniferie/weekend, kan sommerferien ikke komme hurtigt nok, hvis du spørger mig! ;o)

fredag den 18. maj 2012

Alenetid

...er ikke altid det jeg er bedst til at prioritere, men her til middag da Jacob skulle sove, lod jeg Mads og manden holde øje med ham imens jeg tog her hen:


















Det var et dyrt besøg ;o)

Købene viser jeg senere, for om ikke så længe får vi gæster - vi har nemlig hygget i mine forældres sommerhus i Hvide Sande siden i går - og i dag gør gode venner os selskab...ligesom solen (der helt sikkert lader op til min fødselsdag, hvor sommeren begynder for alvor *host*, *host*).

Den hyggelige butik har også et par hjemmesider og en facebook-profil.

Hjemmesiderne finder du her og her...hvis du tør ;o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 17. maj 2012

Smæk

De sidste hagesmække jeg fik lavet til Jacob har været populære.

De har haft den rette størrelse og fordi de er syet af håndklæder fra genbrugen har de bevaret farven fint trods vask ved høj temperatur (det er indimellem nødvendigt!)

Derfor blev jeg glad da drengenes farmor kom forbi med et par håndklæder til formålet.




De er ensfarvet, så har fået lid pynt på:




Ikke så mange detaljer, men dejlig praktisk (og nødvendigt) - de er allerede taget i brug:




Nu skifter vi gear, vi er heldige at have fri alle fire indtil mandag...tiltrængt.
Det skal nydes med gode venner - og forhåbentligt snart noget bedre vejr? ;o)

tirsdag den 15. maj 2012

Tid...

Er snart en mangelvare. Som jeg skrev tidligere går "vi" snart igang med en om- og tilbygning herhjemme. Det betyder også at vi meget snart skal pakke sammen og forlade vores hjem en måneds tid...

Lige nu virker det lidt vildt, og svær at forholde sig til, så jeg er begyndt med forberedelserne i det små.

Godt en måned uden fast internetforbindelse og tv giver (forhåbentlig) en del kreatid. Men det kreatid kræver planlægning (da jeg jo ikke kan have stof/garn/papir kasserne med).




Indtil videre har jeg derfor klippet lidt (flere!) bukser til drengene og her en stofslange til Jacob.

Når vi igen flytter hjem står stuen for tur, så i dag er jeg begyndt på et større projekt:




Et, projekt der allerede driller (eller det vil sige garnet gør) - mens jeg forsøger at få styr på knuderne kan jeg heldigvis se frem til i morgen, hvor jeg får kreativt besøg - og de skal forkæles lidt




Så kan kr.himmelfarts ferien vel ikke starte bedre? ;o)

Beklager de mindre gode billeder. Blogger fra Ipaden. Der er åbenbart kommet et nyt spil, så manden har lagt beslag på computeren...31 år!?!, troede man "voksede" fra at spille computer. Men på den anden side, jeg "leger" jo også stadig med perler... ;o)

- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 14. maj 2012

Vinder(ne) af min Give Away

Første nummer udtrukket blev:

Pernille (lod nr. 308)
- med bloggen: mormedmegetmere.blogspot.com

Men da det er lidt "snyd" da jeg er så heldig at få besøg af hende på onsdag og derved slipper for regningen til PostDanmark.



Derfor - og fordi så mange har deltaget - har jeg bestemt mig for at trække endnu en vinder, som jeg vil sammensætte en "overraskelses" pakke (ala Give Away'en) til - vinderen af denne blev:

Dorthe Thorup (lod nr. 106)
- med bloggen: olineart.blogspot.com 

(send mig en mail, med din adresse: pia_skytte(a)hotmail.com)

Tusinde tak for den flotte tilslutning, jeg er allerede godt igang med at kigge rundt og opdage nye blogs.

Smykker og blomster...


Har i andledningen af morsdag (til svigermor) og konfirmation (Mandens' niece) haft gang i smykke fremstillingen - ikke noget vildt, bare lidt stjerne og ørebøjler/ringe fra perleplus.dk - perfekt når der skal være lidt ;o)

 
Den "færdige" konfirmationsgave - et stk. rose med pengesedler rullet omkring bladene, kort og rosa øreringe sat på.


Synes også lige I skulle ha' et glimt af min morsdags blomster fra drengene. Fik lov at sove længe i går. Manden stod op med drengene (kl. 6, hvor vi jo begynder dagen herhjemme).

Så fik de ellers lavet brunch med amerikanske pandekager og hentet blomster...det sidste helt uden at jeg hørte det - lidt skræmmende, da vores soveværelse ligger lige op til hoveddøren. Hmmm, der må være én der trængte til søvn ;o).


Rigtig god mandag!

Min står på arbejde efterfulgt at forældremøde i vuggestue/børnehave. Vi skal stemme om kostordningen. Årh, hvor jeg håber der er flertal for at bevare den. "Vi" har den bedste ordning med en kok der formår at inddrage børnene (også drengene, der hjælper lidt når det er en mand) og de får alt fra "traktorsuppe" til "regnorme med farsmonstre" ;o) 

søndag den 13. maj 2012

Sidste chance...

I morgen slutter min Give Away ;o)


Klik på billedet for at deltage...

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 12. maj 2012

Lappetæppe

I går var manden ikke hjemme, så aftenen blev brugt sammen med symaskinen...


Jeg har nemlig købt en lappepakke af Line - og sammen med lidt stof købt/byttet med andre bloggere - er den nu blevet til et sengetæppe til Jacob. Eller det vil sige forsiden - mangler stadig bagsiden ;o).

Det er ikke det mest drengede tæppe, men faderen har heldigvis godkendt det her til morgen.


Ellers er dagen i dag gået med at få handlet ind, leget og malet i malebog. Troels hjælper min bror og svigerinde med at flytte ind i deres nye hus.

Det var egentlig meningen at vi ville kigge forbi i eftermiddag når Jacob vågne, men har lige fået et opkald om at de allerede er færdig med at flytte(?).

"Overraskelsen" (som Mads og jeg bagte da Jacob blev lagt ud) - er heldigvis stadig lun og derfor ikke pyntet, så mon ikke noget af den ender i fryseren ;o)



I morgen står den på endnu en konfirmation - og aflevering af morsdagsgaver - og ja, det var så den weekend!

...årh, hvor kunne jeg godt vænne mig til lange weekender (denne er jo kort!) - godt der kun er tre arbejdsdage for mig i næste uge ;o)

torsdag den 10. maj 2012

Endnu en pude

I dag har puden, jeg lavede weekenden, fået selskab af endnu en ny pude.

Endnu engang er Pinterest inspirationskilden (der oprindelig er herfra):


...og ja, citatet...mon ikke der er noget om snakken? ;o)

Glæder mig allerede til at vi er færdige med om- og tilbygningen til efteråret, så jeg kan gå rigtig igang med at skabe sammenhæng i stuen. Det er det rum i huset, der aldrig har været helt "rigtigt"...



onsdag den 9. maj 2012

Detaljerne...

På Mads' "nye" værelse er vi nu nået til detaljerme...

I går fik jeg den nye wallsticker leveret og i mandags fik jeg givet "glassene" anden gang (en tredje gang skal vist til).

Jeg glæder mig til at kunne vise et færdigt værelse frem inden alt for længe - er sikker på at det bliver godt!

Vigtigst af alt fungerer det allerede rigtig godt til dagligt og drengene elsker at lege derinde.

Idéen til glassene er "opdaget" via Pinterest, der om noget er vanedannende...og en tidsrøver!!!

Jeg har efterhånden ikke tid til at arbejde med alle de idéer jeg skal have ført ud i livet :o) 
- ærgerligt at det så også er nu jeg har allermest travlt på job.

Er du også blevet "fanget" af Pinterest?
(Du kan se min pinterest lige her)


Det tegner til at glassene bliver rigtig gode og tilpas drengede.

I dag fandt jeg en anden "drenget" ting - udstiksforme i Tiger til 20 kr - haps!
Så er jeg klar til næste gang Mads og jeg skal lege med fondant eller lave småkager.


Ellers har vi travlt herhjemme i øjeblikket - tankerne om om- og tilbygninger er blevet mere "alvorlige", men meget mere om det en anden gang...

Rigtig god aften :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...